Citater og fodnoter

Selv Kjeli synes det skriveri er nok nu!

Selv Kjeli synes det skriveri er nok nu!

Hej Dorte og Malene,

Håber at I har tid til at tjekke bloggen! Der har da ikke været meget liv, kan blive helt bekymret for alt den tid, I skriver og skriver:-)

Sidder nu i en sofa i mit atelier og skriver. Min yngste datter sidder her også og skriver en samfundsfagsopgave….

Jeg er i fuld gang, synes selv jeg har fundet den rette vinkel: Jeg vil fortælle historien om hvordan man ikke skal lave en kreativ proces, selvfølgelig krydret med eksempler på forskellige kreative processer, jeg har lavet andre steder og på andre tidspunkter. Så jeg kan bevise, at jeg godt ved, hvad en kreativ proces er, og hvordan man kan sætte dem i gang.

Men jeg er altså i tvivl om de her citater og henvisninger til teori og litteratur, hvordan gør man lige med sådan nogle? Kan I ikke give mig et godt råd til hvordan man kan gøre?

Rigtig god weekend!

Mail fra Anne

Kære Sannie, Malene og Dorte,
Ja, jeg har ikke været særlig flittig på bloggen! Der har dog været nogle andre ting, der har overskygget det hele lidt: Den afdeling jeg er på, lukker med udgangen af dette år, og så er min case jo pludselig lidt overflødig. Plus at jeg mister nogle kollegaer og selv skal finde
nye funktioner. Det er nærmest en ny case! Men når chokket har lagt sig og det hele er blevet endeligt afklaret her d. 30. november, ved jeg måske lidt mere.

Jeg vedlægger her “min stil”:  En genfremstilling af min case og temmelig meget mere . Jeg kan ikke lige gennemskue, hvad det er jeg skal gøre for at lægge den ind i bloggen. I kan jo læse det eller lade være. Jeg videresender også Niels kommentar til mig. Det er sikkert også lærerigt at se.
Håber at alt er vel hos jer og at I har haft tid til at nyde weekenden!
Mange hilsner
Anne
Hjarupvej 3
6200 Aabenraa
Tlf: 50 94 61 31
www.atelier-etch.dk

Gruppe D – resultat af gruppearbejdet

Så har jeg fået taget billeder af alle vores fine produktioner. Håber de kan bruges som inspiration, tankevækker etc.

/Sannie

Malene’s Case

Jeg tilføjer lige mit case oplæg, jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg griber det an fremover. Skal jeg fokusere på beskrivelse af kurset dag for dag (5 dage i alt) eller skal jeg mon bskrive de forskellige øvelser, jeg er i gang med at planlægge/udvikle + forventede resultater?

Kursus i kommunikation og formidling af den kreative idé:

Baggrund for kurset:

Formidling af ideen kan være alt afgørende for dens fremtidige skæbne. Selv de bedste idéer kan uden den rette formidling blive stoppet tidligt i processen eller ende med ikke at ramme modtagerne.

Gennem min erfaring som fastansat designer, selvstændig konsulent og underviser/censor på TEKO Center, Herning har jeg konstateret, at formidlingen af den kreative idé – i dette tilfælde en kollektion – ofte er meget problemfyldt.

Min tese er, at designeren i løbet af den kreative proces opnår en ”selvfølgelighed” i forhold til sin kollektion – der opstår nærmest en symbiose mellem designer og kollektion – og derfor ubevidst udelader essentielle informationer i videregivelse af ideen. Dette forhold gør sig gældende både vedrørende de tekniske informationer – dvs. til producent – men også i de mere kreative og salgs relaterede situationer – dvs. at overbevise andre om ideens bæredygtighed, eksempelvis leder, sælgere og kunder.

 Samtidig antager jeg, at mange studerende også har en manglende forståelse af kommunikation som redskab.

 Metoder, der kommer til at indgå i kurset:

Design af kommercielle tøj kollektioner adskiller sig på væsentlige områder fra andre innovations brancher; dels er tidsperioden til den kreative proces meget kortere og dels har produkterne en væsentlig kortere levetid. Så selvom mange af de eksisterende teorier om kreative processer er både inspirerende og relevante, mener jeg er der er behov for at revurdere og tilpasse disse teorier til beklædningsbranchen.

Med afsæt i egne erfaringer og udarbejdede metoder og med inspiration fra bl.a. Erik Lehdahl ”Slagkraft” og Whatif? ”Sticky Wisdom” vil jeg skabe nogle øvelser, som skal give de studerende en forståelse for faldgruberne i formidling, hvilke metoder, der er relevante i forskellige formidlings processer og ikke mindst vigtigheden i at forstå og beherske processerne. Eleverne skulle meget gerne få nogle AHA-oplevelser og også føle på egen krop, hvor vigtig formidlingen er (Realness begrebet fra ”Sticky Wisdom”). Frustrationen ved at skulle udføre en opgave med en utilstrækkelig informations grad.

 Jeg vil opstille nogle forventede resultater af de planlagte øvelser, da jeg desværre ikke pt. har mulighed for at afprøve effekten af øvelserne.

 Kurset skal foregå som en vekselvirkning mellem teori, øvelser, fremlægninger og evalueringer.

Materiale til modul 2

… er lagt i biblioteket – teksterne og brevet  med opgaven. Har du glemt kodeordet så send mig en mail på dorte@naivisten.dk.

Forsøg nr. 1

Hej!

I morgen tirsdag har jeg “generalprøve” på at i gangsætte en kreativ proces hos mine kollegaer på Profilen – Bov Produktionshøjskole. De har fået til opgave at lave en projektuge i uge 45. Projektuger afviger fra den trygge hverdag, alt er usikkert, og ikke alle er begejstrede for at skulle dette.

Jeg har i alt 3,5  timer over to dage til rådighed. De skal jo selv finde løsningen (mål og rammer/regler for projektugen), derfor jeg vil bl.a. starte med at holde mødet i et helt andet fysisk rum end normalt og lave en øjenåbner i form af “sig ja” øvelsen, som jeg synes var fantastisk. I det hele taget er det at sige “ja” meget mere udviklendeog givtigt for en dialog, selvom man mener “nej”. Re-expression vil jeg bruge til at forandre deres fordum om begrebet projektuge og forhåbentlig kan vi også nå noget REVOLUTION (sticky wisdom – jeg har ikke helt fundet ud af hvad de mener, men håber på at blive klogere).

Hvad siger I?

Anne

Opgaven til 6.-7. november…

Hej!

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad jeg skal have lavet klar til næste gang vi mødes. Det var meget tydeligt for mig, den eftermiddag i Århus, men er efterhånden blevet lidt mere diffust for mig. Og selve opgavebeskrivelsen i den powerpointslide, vi har fået, er forholdsvis løs i det – for mig i hvert fald! Da vi nu er nået til efterårsferien, er det ikke sikkert at Niels og Tine er at træffe på IÆF, til gengæld håber jeg, at der er rigtig mange af jer, der vil bruge “efterårsferien” på at læse lektier. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad I andre mener om det. Hvad er det vi skal lave?

Anne

Fra ingen involvering til engagement og begejgstring

Kære Anne

Foranledning af din kommentar på indlægget Opfordring:

Sammen med mine kollegaer vil jeg vende manglende involvering til “fuldstændigt engagement og begejgstring”. På mandag skal jeg tegne og fortælle for mine kollegaer, så kommer der forhåbentligt lidt mere kød på”

er jeg nysgerrig efter at få at vide hvordan du griber din fortælling an på mandag og om – eller hvordan – du på mandag vil bruge eller præsentere noget at det vi både teroretisk og praktisk blev ledt igennem i 1. Modul. Er der blandt dine kollegaer  også nogle, der mangler begejstring? Jeg forstår det sådan at du  og dine kollegaer, skal få alle de andre aktører på “din scene” til at spille med? 

Din problemstilling med manglende ejerskab og involvering i en “politisk organisation” – her så vidt jeg husker en produktionskole  - er vel bl.a. det jeg prøvede at symbolisere med de forskellige størrelse på flag, der til og med blafre i alle retninger, i mit “kunstværk” om implementering i min netværksorganisation af “politiske” Landbocentre. Dine kollegaer  kan måske sidestillet med mine implementeringsgrupper på de lokale centre. Hvordan får vi kollegaer/implementeringsgrupper klædt på så de bliver en del af den proces, der får trægheden i vores organisationer flyttet til “fuldtstændig engagement og begejstring”?

Gruppe D – Produkt + Organisation:Politisk

Produkt B: Malene, Stine
Organisation, Politik: Anne, Sannie, Dorte

Gruppe C – Organisation: Symbol

Anja, Audhild, Jette, Steen, Betina.